Frederik Uglebjerg recording studio musik producer lydtekniker lydstudie musikstudie aarhus århus danmark
Frederik Uglebjerg logo recording mixing mastering indspilning mix master

 

Mit navn er Frederik Uglebjerg og jeg er musikproducer og lydtekniker med speciale inden for rock, metal og alternative genrer. 

Baseret i Aarhus.

Jeg elsker musik. Simpelthen!
Fra de artistiske og kreative aspekter som sangskrivning, komponering og udøvelse til de mere tekniske som indspilning, mix og mastering. Jeg omgiver mig med musik hver eneste dag og det har jeg gjort hele mit liv. For mig, er de kunstneriske og tekniske aspekter af musikken tæt forbundne og forudsætter hinanden i hele den musikalske proces. Dette betyder at jeg altid har artistens vision og udfoldelse af sangens potentiale som største fokus under både indspilning, mix og master. 

Som trommeslager i de tre bands Svartsot, Isbjörg og Situationsfornærmelse har jeg rejst, ikke bare Danmark, men verden rundt og spillet alt fra små spillesteder og barer til store koncertsale og festivaler. Jeg ved hvordan det er at leve og ånde musik og hvor meget meget blod, sved og tårer man som musiker lægger i hvert eneste nummer. 
 

Som producer og tekniker ligger der derfor et stort ansvar i, at være tro mod artistens vision og det er utroligt vigtigt for mig, at du som artist føler dig tryg ved at overdrage mig dette ansvar. Derfor tilbyder jeg bl.a. både gratis test-mix og test-master, så I kan høre hvilken retning, jeg kan tage jeres musik I, inden vi forpligter os over for hinanden.